You are here
Home > Udland

Villumsen: Vi lancerer fælles europæisk kampagne mod skattely

Enhedslisten indleder nu en fælles kampagne mod skattely sammen med spanske Podemos, franske La France Insoumise, portugisiske Bloco de Esquerda og det svenske Vänsterparti.

Partierne vil både i EU-parlamentet og i de nationale parlamenter fremsætte forslag til en effektiv indsats mod skattely. Lanceringen sker på et fælles pressemøde torsdag d. 3. maj i EU-parlamentet i Bruxelles, og er det første konkrete tiltag i et større samarbejde mellem de store venstrefløjspartier frem mod valget til EU-parlamentet.

Nikolaj Villumsen, Enhedslistens spidskandidat til EU-parlamentet, siger følgende:

“Hvert år koster skattely milliarder af kroner for samfundet, som i stedet kunne have betydet flere pædagoger i vores daginstitutioner og en bedre ældrepleje.

EU indsats mod skattely er fuldkommen utilstrækkelig. EU’s sortlistning af skattely fritager behændigt EU-skattelylande fra listen, og EU forhindrer os i at udelukke virksomheder, der gemmer penge i skattely fra offentligt udbud.

Det er nødvendigt, at vi land for land indfører en reel sortlistning og strammer grebet om de multinationale virksomheder. Og jeg er meget glad for, at den europæiske venstrefløj nu er enig om at arbejde samlet for det.”

(Visited 13 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar