You are here

Storbritannien er på vej ud EU og EU-toppen vil have mere EU

Af Lave K. Broch

Storbritannien skal ifølge planen træde ud af EU den 29. marts. Det burde føre til en selvransagelse i EU. For hvordan kan det være, at et af EU’s største medlemslande vil ud af EU? Men i stedet for at se på hvad, der fungerer dårligt i EU lægger EU-toppen op til endnu mere union. EU-kommissionen har foreslået, at medlemslandenes vetoret skal sløjføjes inden for dele af skattepolitikken, og at EU skal have overstatslig magt inden for udenrigspolitikken. Samtidigt har Tyskland og Frankrig indgået en aftale i Aachen, som også har mål om mere EU og en EU-hær. Men dette er den forkerte vej for EU. Jeg ser derfor hellere, at Danmark følger briterne ud af EU, at vi genindtræder i EFTA og styrker det nordiske samarbejde. Vi skal aldrig blive til en delstat i den EU-stat, der er under udvikling.

I midten af januar var jeg en tur i London for at tale med EU-modstandere fra de forskellige sider af britisk politik (venstrefløj, Labour, midten og De Konservative). Det var en spændende rejse, og jeg fik også talt med folk på gaden. Det var lidt, som at være i London i 2016 før deres folkeafstemning.

Både EU-modstandere og EU-tilhængere var gået på gaden for at markere deres støtte til Leave og Remain. Underhuset stemte nemlig den 15. januar om EU’s og Theresa Mays forslag til en samarbejdsaftale i forbindelse med Brexit.

De fleste af dem, jeg talte med, regnede med, at aftalen ville falde med et brag. Det gjorde den også. Underhuset forkastede aftalen med stemmerne 432 mod 202. Det er det største nederlag i Underhuset for en britisk regering siden 1920’erne.

Jeg syntes, at det var fornuftigt, at aftalen faldt, fordi den kunne føre til, at Storbritannien blev bundet til EU’s toldunion på ubestemt tid.

Et nej til EU uden at forlade det indre marked og EU’s toldunion er ikke en reel udtræden af EU.

Hvis det var Danmark, der trådte ud af EU ville jeg være tilhænger af en praktisk handels- og samarbejdsaftale med EU. Men aftalen skal være ligeværdig, som de aftaler Schweiz har med EU. Det betyder f.eks. at EU-domstolen ikke har magt over aftalerne.

Men hvorfor er jeg imod det indre marked og toldunionen?

EU’s indre marked er ikke, som et almindeligt handelssamarbejde. EU’s indre marked betyder, at EU-domstolen har magt over hvad der er gældende ret inden for det indre marked, og EU-stolen udvikler af og til hvad der er gældende ret. Det mener jeg er udemokratisk. Derudover står regler fra det indre marked over velfærd, sundhed, miljø og dyrevelfærd. Det kan jeg ikke acceptere.

EU’s toldunion er et problem især for et land, der ikke er med i EU. Tyrkiet og nogle smålande, som San Marino er med i toldunionen uden at være med i EU.

Et land, der ikke er med i EU, men som er med i EU’s toldunion kan ikke lave egne handelsaftaler med andre lande, og de er nødt til at kopiere alle EU’s handelsaftaler med andre lande stort set uden at have nogen indflydelse, og uden at de lande, som indgår aftaler med EU, er nødt til at åbne deres markeder for landene i EU’s toldunion, der ikke er med i EU (altså bl.a. Tyrkiet).

Toldunionen betyder således, at briterne ikke vil få fordele på handelsområdet ved at træde ud af EU, og hvis EU og USA en dag bliver enige om en ny udgave af TTIP skal briterne bare sluge kamelen. Jeg kan derfor ikke anbefale, at Danmark bliver i EU’s toldunion når vi forhåbentlig træder ud af EU.

Nordirland er en udfordring uanset om der bliver en aftale eller ej. Men man skal huske, at Storbritannien og Irland har et passamarbejde, og derfor drejer debatten om en ”hård grænse” sig kun om EU’s toldunion. Altså om, at der skal være en form for toldkontrol mellem Irland og Nordirland. Jeg har rejst mindst hundrede gange til Norge og har aldrig oplevet, at der meget kontrol mellem EU-landene Danmark og Sverige og ikke-EU-landet Norge.

Såvel Norge, som Schweiz er uden for EU’s toldunion, og har forholdsvis bløde grænser til EU-landene. Det burde derfor være muligt at finde en løsning, der kan sikre, at grænsen mellem Irland og Norirland forbliver blød – selv om Nordirland lander uden for toldunionen og Irland stadigvæk er med i EU’s toldunion. Men ja jeg er bevidst om, at fronterne er trukket hårdt op i øjeblikket.

Kun to måneder til at Storbritannien træder ud af EU

Der er kun to måneder til, at Storbritannien træder ud af EU, og desværre er modsætningerne store i det britiske Underhus. Labours leder Corbyn vil ikke mødes med den britiske premierminister Theresa May før hun lover, at Storbritannien kun vil træde ud af EU, hvis der er en aftale med EU om handel og samarbejde. Dette er problematisk for May, da det vil svække hendes forhandlingsposition over for EU.

Labours position er en reel trussel mod Brexit og i næste uge vil der nok blive stemt om Labours krav. Ifølge Politiken kræver det kun, at 15 konservative skal støtte forslaget for, at det vedtages, men jeg mener Corbyn nok får brug for flere konservative, da ikke alle Labour-medlemmer vil stemme for dette krav. Labour er i virkeligheden også et splittet parti. Hvis man ser på de valgdistrikter med flest Remain-stemmer, så var det Labour valgkredse, men de valgkredse med den højeste Leave-procent var også Labour-valgkredese. Dette er nok også forklaringen på, at Labour har så svært ved at fortælle, hvad det er for en aftale, som partiet i virkeligheden ønsker.

Jeg håber dog meget, at det britiske parlament vil holde fast i at landet skal træde ud af EU og toldunionen den 29. marts, og jeg er sikker på, at Storbritannien vil klare sig godt uden for EU. EU og Storbritannien har begge en interesse i, at der kommer en aftale.

Selv om det måske ikke kan nås før den 29. marts, så vil alt samarbejde næppe stoppe. Storbritannien og alle EU-lande er med i Verdenshandelsorganisationen WTO. Det betyder, at handelen i første omgang vil ske ud fra WTO’s regler. Storbritannien og EU-landene er også med i Europarådet, OSCE, FN og et hav af andre sammenhænge. Et hårdt Brexit vil derfor ikke betyde, at alt samarbejde falder fra hinanden.

Jeg håber personligt på, at Storbritannien vil genindtræde i EFTA, og det er også mit mål for Danmark når vi en dag forhåbentlig kommer ud af EU – for vi skal ikke give EU overstatslig magt på inden for skattepolitikken og udenrigspolitikken, og vi skal da slet ikke med i en EU-hær.

Dette er et blogindlæg og ikke et udtryk for Netadvis.dk’s holdning.

(Visited 11 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar

Top