You are here

SF-ordfører: Vi må ikke svigte integration i symbolpolitikkens eufori

Af Serdal Benli

Integrationspolitikken har været et ekstremt kontroversielt emne i mange år. Ventetiden har gjort meningsspektret om integration meget polariseret, med kulturrelativismens naive forståelse på den ene side og den nationalromantiske strammerkurs på den anden side.

Venstrefløjen har svigtet sine oprindelige idealer ved ikke at kræve aktiv deltagelse i de fællesskaber, som var og er grundstenen i velfærdssamfundet. Højrefløjen har ligeledes svigtet ved at sætte uhensigtsmæssige bomme for den inklusion, som integration afhænger af.

Den forsigtighed, der så længe har lammet venstrefløjen, har ingenlunde været fordrende for integrationen. Venstrefløjen har med misforstået velvilje over for mennesker med en anden etnisk baggrund ofte fokuseret på disses rettigheder, men i samme åndedrag glemt de pligter, der følger med at være borger i det danske samfund.

Hvis vi for alvor vil styrke integrationen, bliver vi nødt til at tage et opgør med den polariserede debat og finde et konstruktivt mellemrum. Vi må have en klar strategi for, hvordan vi indfører mennesker, der kommer fra et andet samfund end vores, i demokrati, ligestilling, religionsfrihed og andre borgerpligter. Igennem dette bliver der etableret en fælles forståelse, der opbygger sammenhørighed og solidaritet borgerne imellem.

Nødvendigheden af at have en realistisk tilgang til flygtninge og integration, hvor vi stiller krav til dem, der kommer hertil om aktivt at indgå i samfundet, og samtidig gør en dyd ud af at få folk til at føle sig velkomne og hjemme i Danmark, fremstår derfor klarere end nogensinde.

Venstrefløjens berøringsangst med integration på udlændinge- og integrationsområdet har i vid udstrækning overladt scenen til højrefløjens fjendebilleder, som har rodfæstet sig i den danske debat. Senest har Dansk Folkepartis udspil om et paradigmeskifte i udlændingedebatten endnu en gang rykket integrationsdebatten ud af kurs. Således ønsker man nu slet ikke at tale om integration af mennesker, der har udsigt til at være i landet i mange år.

Ved at gøre ubetydelige særpræg ved muslimer til store samfundsproblemer fodrer Dansk Folkeparti forestillingen om massiv splittelse og formår at overskygge positive historier, der kunne samle os i stedet. Når Dansk Folkeparti taler om, at man skal smide tørklædet for at være en del af Danmark, reducerer de en vigtig debat til symbolik.

Af samme årsag ser man skridt til at lovgive på områder, hvor man før aldrig ville have kunnet forestille sig det. Denne glidebane udstiller vores egen svaghed og skrøbelighed over for de grupper, der er modstandere af vores liberale demokrati. Vi kommer ikke reaktionære tanker og ideologier til livs ved at forbyde dem – det kan vi kun gøre ved at udfordre dem i et demokratisk rum.

Den hårde retorik, hvor der bliver talt til frygten, ønsket om at stoppe integrationen og valget om at lovgive værdipolitisk får mange unge nydanskere til at vende fællesskabet ryggen. Hvis vi vil sikre sammenhængskraften i det danske samfund, bliver vi nødt til at acceptere forskelligheder i de fællesskaber, hvis fundament netop er respekt og mangfoldighed. Vi må i samme ombæring stille krav om overholdelse af de spilleregler, som er fællesskabernes eksistensgrundlag.

Dette er et blogindlæg og ikke et udtryk for Netadvis.dk’s holdning. Indlægget er først blevet bragt i Kristeligt Dagblad.

INFO: Serdal Benli er medlem af SF.

(Visited 24 times, 9 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar