You are here
Home > Indland

Samlet opposition advarer regeringen mod smal aftale der skader grøn omstilling og erhvervsliv

Forhandlingerne om en ny støttemodel til vedvarende energi er reelt brudt sammen og oppositionen frygter, at regeringen vil lave smal aftale med DF uden om energiforligskredsen.

Jens Joel for Socialdemokratiet siger følgende:

“Socialdemokratiet ønsker en bred aftale, men når regeringen hverken vil fastholde de grønne ambitionerne eller imødekomme erhvervslivet, så er det svært at nå et kompromis. Det er åbenbart ren ideologi for regeringen, når de stædigt fastholder en model som ikke støttes af industrien, som er det modsatte af den, der har givet os rekordlave priser på havvind og som fravælges i nabolande som Tyskland, Holland og Storbritannien.”

Søren Egge Rasmussen for Enhedslisten siger følgende:

“For Enhedslisten har det hele tiden været afgørende, at vi får en balanceret udbygning med både vind og sol, hvilket et teknologineutralt udbud ikke sikrer. Hvis regeringen går solo med DF spiller ministeren hasard med energiaftalen så det vil jeg advare imod.”

Ida Auken for De Radikale siger følgende:

“Et samlet erhvervsliv og de grønne organisationer har ønsket en anden støttemodel til vindmøller, end den regering vil have, men regeringen lytter kun på sig selv i øjeblikket. Derfor ser det nu ud til, at vi får en støtteordning til vind, der er dyrere og betyder færre møller, end de forskellige kompromismodeller, vi har foreslået. Det er virkelig ærgerligt.”

Pia Olsen Dyhr for SF siger følgende:

“Det værste er, at regeringen endnu engang skruer ned for klimaindsatsen. Men det er endnu mere tosset, at de samtidig skader danske erhvervsinteresser og mulighederne for at skabe job i Danmarks hurtigst voksende industri – nemlig vindmølleindustrien.”

 

(Visited 22 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar