You are here
Home > Udland

Skipper fordømmer dommen over Demirtas

Enhedslisten fordømmer dommen over den tidligere HDP-leder, Selahattin Demirtas.

Den tidligere leder af HDP i Tyrkiet har fået fire år og otte måneders fængsel for at sprede “terrorpropaganda”. Fra Enhedslistens side fordømmer de dommen.

”Dommen mod Demirtas er et slag mod frihedsrettighederne. Jeg fordømmer på det kraftigste dommen, og jeg ærger mig over, at den danske udenrigsminister endnu ikke har taget bladet fra munden. Danmark skal forsvare ytringsfriheden, også i Tyrkiet,” siger Enhedslistens socialordfører Pernille Skipper.

Derudover oplyser Pernille Skipper, at Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til udenrigsministeren i forbindelse med Demirtas’ dom.

”Ministeren bedes oplyse, hvordan henholdsvis den danske og den svenske regering reagerede i dagene efter at HDP-lederen, Selahattin Demirtas, fredag den 7. september 2018 blev idømt 4 år og 8 måneders fængsel ved endnu en skueproces i Tyrkiet.”

Selahattin Demirtas har været tilbageholdt af politiet siden 2016.

Den 45-årige Demirtas stod i spidsen for Tyrkiets største pro-kurdiske parti, HDP, da det i 2015 for første gang blev valgt ind i det tyrkiske parlament.

HDP er det næststørste oppositionsparti i Tyrkiet og har 67 mandater i parlamentet.

Over en halv snes parlamentarikere er blevet tilbageholdt i 2016 og 2017, efter at de blevet beskyldt for at have forbindelser til PKK. Partiets medlemmer siger, at de bliver straffet, fordi de er imod Erdogan.

(Visited 169 times, 2 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar