You are here

Nyt EU-angreb på vores overenskomstmodel

Af Rina Ronja Kari

I ly af julefreden fremlagde EU-kommissionen 21. december et forslag til et nyt direktiv om rettigheder for arbejdstagerne. Det lyder måske uskyldigt, men som altid ligger djævlen i detaljen. Og denne gang er der mange detaljer.

Det nye lovforslag dækker alle arbejdstagere i hele EU. Der er tale om en pakkeløsning, der ikke tager højde for hverken forskellige brancher eller forskellige arbejdsmarkeder i de forskellige lande.

Forslaget vil indføre en lang række krav til, hvad medarbejderne skal informeres om ved ansættelsen. Noget af det giver nok meget god mening, for eksempel hvilken løn man får.

Men andre dele vil fratage de faglige organisationer og særligt overenskomsterne deres magt og mulighed, for at indrette arbejdslivet bedst.

For eksempel fastsætter direktivet en række regler for, hvordan arbejdstiden skal skemalægges. Selvom man for eksempel bliver ansat i en stilling med skiftende arbejdstidspunkter, skal der allerede fra ansættelsens start aftales et arbejdsskema, der levet op til EU’s definitioner.

At tro, at man kan indføre én model for arbejdstilrettelæggelse og så indføre den i hele EU, det er simpelthen en kæmpe fejl. Herhjemme i Danmark er det jo eksempelvis noget, som overenskomsterne normalt tager højde for.

Derudover introducerer forslaget en EU-definition af, hvornår man er lønmodtager og arbejdsgiver. Det er noget, der eksempelvis har stor betydning for brudfladerne mellem hvornår man betegnes som selvstændig, og hvornår man betegnes som arbejdstager med et helt andet sæt af rettigheder.

Det åbner op for, at det er EU’s job at definere, og at EU-domstolen dermed skal afklare fremtidige uoverensstemmelser. For Danmarks vedkommende altså over Arbejdsretten, som jo ellers har den kompetence herhjemme.

For at sætte trumf på, så understreger Kommissionen i forslaget, at medlemslandene skal bruge alle nødvendige redskaber for at sikre, at også overenskomsterne lever op til de nye regler.

Kommissionens nye forslag skal angiveligt beskytte arbejdstagerne. Men når man nærlæser teksten ser det ud til, at effekten bliver lige omvendt.

Hvem havde nu troet det, dengang vi fik at vide, at EU ikke ville blande sig i vores arbejdsmarked?

Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.

INFO: Rina Ronja Kari er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

(Visited 570 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar