You are here
Home > Udland

Ny måling: Danskerne vil hellere have nordisk forbund end dansk EU-medlemskab

En ny og repræsentativ meningsmåling foretaget af Sentio viser, at et klart flertal af danskerne – 44,5 % – foretrækker et nordisk forbund i stedet for dansk EU-medlemskab, der kun støttes af 36,2 % af danskerne.

I alle regioner i Danmark er der flertal for et nordisk forbund, og målingen viser også, at der er stor tværpolitisk støtte til et nordisk forbund i stedet for dansk EU-medlemskab.

Der er flertal for et nordisk forbund blandt vælgerne af Socialdemokraterne, DF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet. Mens der er flertal for dansk EU-medlemskab blandt vælgerne af Venstre, Radikale Venstre, De Konservative samt SF. Men i disse partier er der også store mindretal, der foretrækker et nordisk forbund. F.eks. støtter 43,33 % af Radikale Venstres vælgere et nordisk forbund, mens fortsat dansk EU-medlemskab støttes af 50 % af de radikale vælgere. SF’s vælgere er stort set delt på midten i det 45,24 % støtter et nordisk forbund, og 47,62 % støtter dansk EU-medlemskab.

Målingen blev gennemført i perioden 1-5. juni og 1006 personer er interviewede. Sentio har udført målingen for Lave K. Brochs kampagne til EP-valget, Frit Norden, Retsforbundet, Nødvendigt Forum og Radikalt EU-kritisk netværk.

Det spørgsmål, der blev stillet fra respondenterne, var: “Hvis der kunne etableres et nordisk forbund bestående af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige med fælles politik inden for en lang række områder f.eks. miljø, retspolitik og udenrigspolitik samt handelsaftaler med EU og andre lande – og du fik valget mellem, at Danmark skulle indgå i det nordiske forbund eller være medlem af EU. Hvad ville du så stemme for?”

”Målingen viser, at danskerne ikke er så overbegejstrede for EU, som vi ofte hører i danske medier, og at et nordisk forbund, som alternativ til EU har bred støtte i den danske befolkning. Det giver god mening i en tid, hvor magten i EU centraliseres og hvor Storbritannien er på vej ud af EU. Det derfor på tide, at vi i Danmark igen begynder, at se på Norden, som et alternativ til EU. Norden vil kunne blive et Canada i Europa. Canada har jo et gunstigt samarbejde med USA men fører samtidig selvstændig politik både indenrigs- og udenrigspolitisk. Vi – de nordiske lande – kan også samarbejde med EU uden at være med i EU. Vi bør blive EU’s gode nabo,” siger Lave K. Broch, der er 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

(Visited 98 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar