You are here
Home > Politik

Lavere beløbsgrænse presser danske lønninger

Regeringen vil sænke beløbsgrænsen, så der kan komme mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Blå blok siger, at beløbsgrænsen står i vejen for, at virksomhederne kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Det argument giver på ingen måde mening, mener Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen.

”Regeringen og arbejdsgiverne gentager gang på gang, at den nuværende beløbsgrænse står i vejen for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Skal vi le eller græde? Kan de da give bare et eneste eksempel på, at en udlænding har sagt nej til at arbejde i Danmark, fordi lønnen er for høj? Nej vel? Den sætning afslører, hvad det handler om: At trykke lønnen, ved at øge ”arbejdsudbuddet”. Det er det overordnede formål med regeringens udspil.

Der mangler ikke arbejdskraft i Danmark. Der er 150.000 som forgæves søger job. Knap 200.000 deltidsansatte vil gerne op i tid, svarende til mere end 50.000 fuldtidsansatte. Skulle det alligevel knibe, så er der 18 mio. ledige i EU, som frit kan importeres. Antallet af såkaldt ”forgæves rekrutteringer” er stadig på et meget lavt niveau. Herudover findes der i forvejen 24 forskellige ordninger til import af arbejdskraft fra tredjelande.

Enhedslisten deltager gerne i forhandlingerne. Selvfølgelig skal praktiske problemer ikke forhindre import af udenlandske arbejdskraft, hvis der virkelig er behov for det, og arbejdsgiverne kan dokumentere behovet,” siger han.

(Visited 10 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar