You are here
Home > Politik

Kari: Løkke modsiger sig selv i tale til EU-Parlamentet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen talte til EU-Parlamentet, og han understregede, at EU skal lytte til borgerne. Rina Ronja Kari mener dog, at Løkke modsiger sig selv, når han hverken vil have folkeafstemninger om dansk medlemskab af bankunionen, store nye handelsaftaler eller om Daxit.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhævede i sin tale til EU-Parlamentet, at EU skal være mere lydhør over for borgerne, hvis man vil sikre en fortsat folkelig opbakning til unionsprojektet.

Men Folkebevægelsens mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, mener, at statsministerens ønske om øget lydhørhed over for borgeren harmonerer meget dårligt med hans egne politiske udmeldinger.

”Vi har gentagen gange hørt, hvordan Lars Løkke Rasmussens argumenterer for et dansk medlemskab af bankunionen. Men han ønsker at det skal ske uden en folkeafstemning og dermed uden at høre danskernes mening. Det er jo en kolossal selvmodsigelse,” siger Rina Ronja Kari.

Rina Ronja Kari fremhæver, at statsministerens selvmodsigelser også gælder forsvarsforbeholdet og Danmarks EU-medlemskab.

”Den danske regering har gentagne gange plæderet for at afskaffe det danske forsvarsforbehold, selvom meningsmålinger viser, at danskerne bakker op om de danske forbehold. Hvis man vil afskaffe forsvarsforbeholdet skal man have en folkeafstemning, men samtidig har Løkke kategorisk afvist en folkeafstemning om en Daxit. Så Løkke vil altså kun høre borgerne, når det gælder om at indføre mere EU, ikke når det drejer sig om at få mindre EU,” siger Rina Ronja Kari.

Kari mener, at det ville klæde Lars Løkke rent faktisk at lytte til danskerne og ikke bare lade det blive ved tom tale:

“Det kan han gøre ved at afholde en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab. Han og hans parti accepterer alle de ting, der kommer fra Bruxelles, der netop gør det umuligt for Danmark at bestemme selv.”

Kilde: Folkebevægelsen.dk

(Visited 17 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar