You are here

Hvad går Brexit-aftalen ud på?

Af Lave K. Broch

Storbritanniens og EU’s repræsentanter er nu blevet enige om den aftale om samarbejde efter Brexit. Aftalen skal dog godkendes på EU-topmødet den 14. til 15. december. Nederst kan du finde selve aftalen. Jeg har selv altid troet at samarbejde var muligt, og er træt af alle de skræmmescenarier, som mange EU-tilhængere er kommet med og kommer med.

Lad mig lige slå en ting fast: Både Labour og De Konservative i Storbritannien støtter Storbritanniens udtræden af EU. Brexit er derfor en realitet og alle der drømmer om at rulle det britiske folks vilje tilbage må lære at acceptere, at verdens femte største økonomi er på vej ud af EU.

Her er nogle af de væsentlige ting, som er blevet aftalt

  1. Statsborgere fra EU-landene og britiske statsborgere i EU-landene har ret til at blive. Rettighederne for deres børn og partnere i eksisterende forhold er også garanteret. Britiske domstole vil sikre håndhævelsen af rettigheder for EU-borgere i Storbritannien, men kan henvise uklare sager til EU-domstolen i otte år efter Brexit.
  2. Aftalen lover at sikre, at der ikke bliver en hård grænse mellem Nordirland (Storbritannien) og Irland. Aftalen slår fast at hele Storbritannien, herunder Nordirland, vil forlade EU’s toldunion. Det er uklart, hvordan en åben grænse vil blive sikret, men aftalen siger også at hvis det ikke lykkes at nå frem til en senere aftale, vil Storbritannien sikre “fuld tilpasning” med toldunionens og det indre markeds regler i relation til Godfredagsaftalen. Det nordiske parti DUP skal dog godkende evt. barrierer mellem Nordirland og resten af Storbritannien.
  3. Der er ingen tal på, hvor meget Storbritannien forventes at betale, men dokumentet beskriver, hvordan regningen vil blive beregnet. I følge EU-observer tales der om ca. 40-45 milliarder euro netto. Briterne har nemlig også penge tilgode i ECB og EU’s investeringsbank.
  4. Storbritannien skal ikke betale for udflytning af EU-institutioner.
  5. Storbritannien er indforstået med at fortsætte med at betale til EU-budgettet som normalt i 2019 og 2020 og til pensioner.
  6. Storbritannien og EU har også et fælles ønske om samarbejde om nukleare forhold, retspolitik og sikkerhedspolitik.
  7. I overgangsperioden vil EU-lovgivningen gælde i Storbritannien.

*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.

INFO: Lave K. Broch er 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

(Visited 13 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar