You are here
Home > Politik

Enhedslisten og Alternativet trækker Pape i samråd om Københavner-erklæring

Enhedslisten og Alternativet indkalder justitsminister Søren Pape i samråd.

De to partier mener, at det fuldstændigt ubegribeligt, at regeringen kan acceptere en Københavner-erklæring, der lægger op til at svække beskyttelsen af ytringsfriheden.

Enhedslistens medlem af Europarådets parlamentariske forsamling Nikolaj Villumsen siger følgende:

”Det er mig fuldstændigt ubegribeligt, at regeringen kan acceptere en erklæring, der lægger op til at svække beskyttelsen af ytringsfriheden. Jeg ved ikke, om det er Tyrkiet eller Rusland, som justitsministeren har bøjet sig for i forhandlingerne, men det ser mærkeligt ud på baggrund af udenrigsministerens udtalelser i folketingssalen så sent som i sidste uge. Jeg kan forstå, at justitsministeren glæder sig over, at erklæringen pålægger Menneskerettighedsdomstolen at blande sig mindre i retten til familieliv, og at det på den baggrund angiveligt bliver lettere at udvise lovovertrædere, der har nær familie i Danmark. Men hvis det er rigtigt, har regeringen samtidig fået vedtaget, at domstolen skal være mere tilbageholdende sit forsvar for ytringsfriheden.”

Alternativets medlem af Europarådets parlamentariske forsamling Ulla Sandbæk siger følgende:

”Den danske regering fik som afslutning på sit formandskab for Europarådet fredag formiddag samlet alle Europarådets 47 medlemslande om den såkaldte Københavner-erklæring. I denne fremgår det, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal give medlemsstaterne større råderum i artikel 8-sager om retten til familieliv, hvilket ifølge regeringen vil gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge. En ret, vi dog hele tiden har haft. Men også at domstolen skal give medlemslandene større råderum i artikel 9-sager om trosfriheden, artikel 10-sager om ytringsfriheden og artikel 11- sager om friheden til at forsamle sig og danne foreninger. I det omfang, at det er korrekt, at Københavner-erklæringen vil få Menneskerettighedsdomstolen til at mindske sin indblanding i retten til familieliv, som regeringen har ønsket, åbner den også op for at svække domstolens forsvar for ytrings-, forsamlings- og religionsfriheden.”

(Visited 36 times, 2 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar