You are here

Der er brug for økonomisk genopretning på ældreområdet

Af Peter Kay Mortensen

Forud for det seneste kommunevalg var der tilfredshed med, at der blev givet flere løfter for ældreområdet, det var især løfter om forbedring i den kommunale pleje og omsorg samt andre forbedringer på ældreområdet. Nu er der gået næsten et år efter valget og nu har piben fået en hel anden lyd. Der er i flere kommune lagt op til flere besparelser på ældreområdet i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Der er to vigtige faktorer der spiller ind i den proces kommunerne er i gang med. Den måske største faktor er den, at de kommunale forvaltninger ikke er i stand til at udarbejde en sikker prognose for udviklingen på ældreområdet i egen kommune. Det betyder at politikerne ikke har den korrekte dokumentation til at træffe beslutninger i budgettet.

Når de træffer beslutninger på et forkert grundlag, kan det desværre ramme de mest plejekrævende borgere i kommunerne. Hvordan det? Jo de besparelser der lægges op og som skyldes at man har undervurderet området året før, kan ramme på følgende måde, hvis man eks. yder rengøringshjælp hver anden uge – vil et besparelsesforslag ofte gå ud på at ændre frekvensen til hver 3 uge. Det er et eksempel på en besparelse som i øvrigt kan blive til en ekstra udgift for kommunen.

Prøv at forestille, hvad det betyder for en borger med sygdommen KOL, at der kun bliver gjort rent hver tredje uge. Det bliver næsten stensikker en øgning af udgifter til behandling – og i værste fald en udgift til en plejehjemsplads. Der er brug for en væsentlig genopretning af de kommunale prognoser for udviklingen på ældreområdet. De ældre lever længere. Der bliver mange flere ældre over 80 år. Der bliver i fremtiden flere borgere med kroniske sygdomme. Især Demensområdet er i stigning hvilket øger de kommunale udgifter. Så generelt er der brug for en økonomisk oprustning på dette væsentlige velfærdsområde. Både ved forhandlingerne mellem KL og Regeringen og ved de seneste finanslove er der afsat yderligere midler til ældreområdet, men begge steder har området været undervurderet og midlerne ikke været tilstrækkelige. Generelt kan man sige at besparelser på ældreområdet, uanset hvordan de gennemføres, vil betyde øget udgifter på sigt. Der er brug for investeringer i ældreområdet hvis man vil holde udgifterne i ro – og det er vigtigt at de midler der afsættes øremærkes ældreområdet, så de ikke forsvinder i kommunens øvrige drift og går til asfalt eller andet.

Den anden faktor der spiller ind i forhold til hele ældreområdet et er spørgsmålet om menneskelige ressourcer. Allerede nu er der stor mangel på plejepersonale en mangel der ikke umiddelbart ser ud til at blive mindre, set ud fra den demografiske udvikling, der viser at antallet af ældre der bliver plejekrævende stiger. Det hjælper jo ikke meget at der er penge nok, men ingen til at udføre plejen. Kommunerne bør her gøre mere for at uddanne plejepersonale. For at få tilstrækkelig til den nuværende pleje, skal der uddannes mindst 10.000 årligt. Det nuværende personale bliver jo også ældre og flere forlader jobbet. Det er desværre ikke det brancheområde man arbejder ud over pensionsalderen, det er arbejdsmiljøet for dårligt til. Det er nu op til de kommende forhandlinger om finansloven for 2019 om der bliver rettet op på ældreområdet for det ser jo ud til at kommunerne har nedprioriteret området i forbindelse med budgetterne for 2019.

Dette er et blogindlæg og ikke et udtryk for Netadvis.dk’s holdning.

INFO: Peter Kay Mortensen er formand for Faglige Seniorer Nordsjælland.

(Visited 13 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar