You are here

De danske EU-forbehold er under angreb

Af Lave K. Broch

De danske EU-forbehold er konstant under angreb. Men vi skal ikke give EU mere magt. Vi skal tage magten tilbage!

Det er faktisk helt vildt, hvordan vores forbehold i EU er under angreb. Det gælder både i de danske medier og gennem den danske regerings EU-politik. Men vi skal ikke give EU mere magt. Vi skal tage magten tilbage!

Regeringen vil have Danmark tættere på EU’s militære union, der er under udvikling. Regeringen vil derfor gøre Danmark til observatørstat i EU’s forsvarsagentur, der støtter en våbenindustri, som sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne. Og ministre fra regeringen kritiserer konstant vores forsvarsforbehold i stedet for at bruge forsvarsforbeholdet positivt. Dette på trods af de mange fordele, som der er ved, at Danmark ikke er med i EU’s militære projekt. F.eks. betaler vi ikke til EU’s militarisering, vi er ikke med til at sende skattekroner gennem EU til våbenindustrien, og vi kan bidrage til fred i verden gennem FN’s fredsarbejde i stedet for at gøre det gennem oprustning i EU.

Euroforbeholdet er også udfordret. Regeringen har nemlig nedsat et udvalg, der skal give en anbefaling om, hvorvidt Danmark skal indlemmes i EU’s bankunion, som er en bankunion for euro-landene.

Udvalget kommer med sin konklusion efter EU-parlamentsvalget, men allerede nu peger det i retning af, at regeringen vil have Danmark med i bankunionen. EU’s bankunion regulerer banker med aktiver for mere end 30 milliarder euro, hvilket svarer til cirka 224 milliarder kroner. I Danmark er det f.eks. Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank. Men der er et kæmpemæssigt problem med den bankunion. Melder Danmark sig ind i bankunionen, vil beslutningen om, hvad der skal gøres ved en dansk storbank i vanskeligheder, være overladt til Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd. Her sidder der kun eurolande. Det vil betyde, at hvis Danmark melder sig ind i bankunionen, uden samtidig at indføre euroen, vil Danmark ikke kunne være med til at tage beslutninger om, hvad der skal ske med for eksempel Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank i en krisesituation. Det vil gøre Danmark enormt sårbar, og jeg er sikker på, at EU-tilhængernes næste skridt vil være et forslag om, at kronen skal erstattes med euroen.

Retsforbeholdet stemte vi om i december 2015, og vi oplevede forud for folkeafstemningen en massiv skræmmekampagne. Tilhængerne af EU’s overstatslige retspolitik påstod bl.a., at Danmark ville få enormt svært ved at opnå en mellemstatslig aftale om samarbejde med Europol. Nogle sagde, det var helt umuligt, og andre sagde, at det ville tage mange år. Men det tog cirka et år. Det vil sige nogenlunde samme tid, som det tog for Norge at få en mellemstatslig aftale. Efter afstemningen er det kommet frem, at dansk politi søger ligeså meget i Europols database, som da Danmark var medlem af Europol. Det danske nej blev derfor slet ikke den store katastrofe. Det er simpelthen ikke farligere at være dansker end tysker, franskmand eller italiener.

De danske EU-forbehold blev lavet som et resultat af det danske folks nej til Maastricht-traktaten. De skulle lægge grunden til en ny dansk Europapolitik. Men historien viser, at de danske EU-tilhængere konstant har angrebet EU-forbeholdene, og dermed det danske folks nej til Maastricht-traktaten. De danske forbehold er en forudsætning for det danske ja til Maastricht-traktaten i 1993. Hvis EU-tilhængerne vil af med dem, så må de give os en afstemning om selve EU-traktaten.

Medlem af EU-parlamentet Jens Rohde (RV) har foreslået en folkeafstemning, om vi skal blive i EU og uden forbehold, eller om Danmark skal træde ud af EU. Det synes jeg er fair. Det vil vise større respekt for det danske nej til Maastricht-traktaten end det fifleri, som den danske regering har gang i. Desuden har ingen dansker under 66 år stemt om selve medlemskabet, da man skulle være 20 år for at stemme i 1972. Det er derfor på tide, at vi får en ny afstemning om EU-medlemskabet.

Danmark skal aldrig give EU magt angående forsvar, politi og valuta. Vi skal ikke give EU mere magt. Vi skal tage magten tilbage. Vi skal frigøre os fra EU. Mit mål er, at vi træder ud af EU, genindtræder i EFTA og styrker det nordiske samarbejde.

Ja til samarbejde og demokrati – Nej til EU-staten!

Dette er et blogindlæg og ikke et udtryk for Netadvis.dk’s holdning.

INFO: Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

 

 

(Visited 12 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar