You are here
Home > Politik

Dansk udviklingsbistand går til store virksomheder og oliekræftværker fremfor til fattigdomsbekæmpelse

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) bruger danske udviklingsmidler, der burde gå til verdens fattigste, på klimabelastende investeringer i olie- og svineindustrien, samt på store virksomheder som Mærsk og Danone.

Det viser en ny undersøgelse fra organisationen Afrika Kontakt.

Christian Juhl, Enhedslistens udviklingsordfører, er dybt chokeret og mener, at dette misbrug af udviklingsmidler straks skal stoppes.

“Det er helt grotesk, når Afrika Kontakt i dag kan afsløre, at Investeringsfonden for Udviklingslande giver dansk udviklingsbistand til store virksomheder og klimabelastende projekter i olie- og svineindustrien. Det bidrager jo på ingen måde til en bæredygtig udvikling globalt.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs bør straks gå ind i sagen og sætte en stopper for, at IFU bruger udviklingsmidler til klimabelastende investeringer i oliekraftværker og svinefabrikker. IFU må have fået sit eget formål, om at bidrage til bæredygtig udvikling, godt og grundig galt i halsen.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at penge øremærket til verdens fattigste gives til en investeringsfond, der støtter en kæmpe transnational virksomhed som Danone med at sælge is i Vestafrika. En is lavet af billig importeret mælkepulver fra EU, der underminere den lokale mælkeproduktion.”

(Visited 11 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar