You are here
Home > Politik

Citater fra Lars Løkke Rasmussens nytårstale

Nedenstående kan du læse citater fra Lars Løkke Rasmussens nytårstale.

Vi lever i en verden i opbrud. Og hvor efterlader det Danmark?

”I USA stiger forskellen mellem de rige og de fattige. I Storbritannien skaber Brexit kaos. I Frankrig går de gule veste på boulevarderne i protest mod ringere levevilkår. Set på den baggrund er Danmark et harmonisk land.”

Rusland knægter friheden og USA er sig selv nok

”Det bekymrer mig, når Rusland vil knægte friheden i lande, som fik deres frihed med murens fald. Det bekymrer mig, når USA er sig selv nok: Træder tilbage fra sine internationale forpligtelser og forlader klimaaftalen fra Paris.”

”Det bekymrer mig, når Kina med stor hastighed skaffer avanceret teknologi, som andre har brugt år på at udvikle.”

”Og det bekymrer mig, når Storbritannien forlader det EU, som har sikret fred og økonomisk fremgang i mere end 50 år.”

Den fredelige verden, man drømte om, er i opbrud

”Jeg kan godt blive bekymret for, om alt det, der blev sat i søen i krigens kølvand, bliver skyllet væk igen. Ønsket om fred. Håbet om demokrati. Menneskerettighederne. Viljen til samarbejde. Internationale fællesskaber, der forpligter og beskytter. Bygget på ordentlighed. Skabt med verdenskrigene i frisk erindring.”

”Kan vi regne med, at den ordentlighed og den forpligtelse holder, når færre husker historien – som andet end netop historie? Det er jeg desværre ikke helt sikker på.”

Danmark er dybt afhængige af internationalt samarbejde

”Danmark er et lille land. Men vi er sammen om at udleve en stor idé: Et åbent, rigt samfund, hvor velstand og bæredygtighed går hånd i hånd. Hvor få har for meget og færre for lidt. Det skal vi ikke gå og putte med.”

”Vi har meget at tilbyde verden. Og vi er som et lille land i en stor verden dybt afhængige af internationalt samarbejde. I EU, NATO og FN.”

”De problemer, der angår hele verden, dem må og skal vi løse sammen: migration, kriminalitet, miljø, sikkerhed.”

(Visited 17 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar