You are here

Både godt og skidt i Socialdemokraternes sundhedsudspil

Af Stine Brix

Det er positivt, at Socialdemokratiet anerkender, at der er et stort behov for at sikre en bedre bemanding på sygehusene. Overbelægning og dårligt arbejdsmiljø kan ikke løses med en strukturreform. Der skal ganske enkelt ansættes mere personale, når befolkningen bliver ældre og flere får kroniske sygdomme.

Vi er helt enige med Socialdemokraterne i, at der ikke skal være brugerbetaling på kommunale akutpladser, vi har derfor også fremsat det som forslag, der skal behandles af Folketinget i løbet af efteråret.

Vi er til gengæld uenige i Socialdemokraternes forslag om at indføre mere tvang for unge læger, når S foreslår, at unge læger skal arbejde i områder med lægemangel efter uddannelsen. I forvejen har ny uddannede medicinstuderende et år, hvor de bliver fordelt i hele landet og ikke selv har indflydelse på deres arbejdssted. Manglen på praktiserende læger skal i stedet løses ved at uddanne flere og gøre arbejdet i almen praksis mere spændende.

Dette er et blogindlæg og ikke et udtryk for Netadvis.dk’s holdning.

INFO: Stine Brix er sundhedsordfører for Enhedslisten.

(Visited 11 times, 1 visits today)
Please follow and like us:

Skriv et svar